Koh Samui 
Lørdag d. 27 januar om morgenen skulle vi så afsted, mod øen Koh Samui der i følge bøgerne blandt andet skulle bestå af flotte sandstrande og turkis vand. Det lød lækkert. Vi havde på nettet fundet et resort der så ret flot ud, og det endte med at vi bestilte en værelse med sea view. Vi tog med fly til øen og selve flyveturen var faktisk okay (den tog kun 45 min.) og da vi landede i Koh Samui lufthavn var vi begge solgte. De havde formået at bygge terminalen som en træhytte, så den passede ind i ø-stilen, og der var bare rigtig hyggeligt. Yderligere var der masser af palmer og vejret var super, så alt tydede på at det skulle blive en rigtig god tid på øen.




Lufthavnen på Koh Samui. Selv transportbåndet er af tropisk herkomst.


Efter en længere køretur kom vi derefter ud til resortet Baan Bai Fern og blev modtaget af et par piger i den lille hytte der udgjorde receptionen. Derefter blev vi vist hen til vores værelse med Sea View. Det første vi begge lagde mærke til var dog, at der kom en frygtelig larm udefra, og det viste sig, at der var en byggeplads lige ved siden af vores hytte. Vi fik dog lov til at få et andet værelse, men larmen var der stadig (dog lidt lavere). Vi var begge meget trætte af situationen, men personalet forsikrede os, på deres meget sparsomme engelske, at de ville være færdige med at larme den samme dag, og at vi ikke ville blive generet de næste dage. Vi lagde os derefter ved poolen (der viste sig at være den sea view som vi havde betalt for, for at slappe af og forsøge at blive lidt brune.




Velkommen til "seaview" ala Baan Bai Fern.


Vi havde dog forventet at der var andre personer på resortet, men det viste sig at vi var ret alene. Ikke just festligt. Vi tog derfor ind til den nærliggende by Nathon for at få lidt at spise og for at se hvad byen kunne byde på. Det var en mindre by (den største på øen) der umiddelbart virkede ret trist og meget beskidt og forsømt. Det virker som om at det eneste der bliver vedligeholdt i Thailand er de statsejede bygninger da disse er de eneste der ikke ser faldefærdige ud. Meget synd da disse bygninger alle sammen falder helt udenfor oprindelige Thailandske arkitektur og alle stort set bare er betonklodser man har prøvet at få til at se fancy ud.

Næste morgen blev vi vækket af den samme byggelarm som fra dagen før. Tobias skyndte sig derfor op i receptionen og sagde med hænderne for ørene, for at de nok bedre kunne forstå det: "the noise is still there", hvorefter at pigerne godt viste, at det måske ikke var helt så godt. Vi fik derfor lov til at få refunderet pengene for de resterende nætter, og vi tog derefter videre til et andet resort på øen. På det nye resort havde de dog ikke nogen af deres billige værelser ledige for den første nat, og vi var derfor nødt til at takke ja til et lidt dyrere værelse (en deluxe bungalow). Dette værelse var meget lækkert og havde helt bestemt sea view. Vi lå stort set direkte på stranden. Derudover havde vi vores egen private pool. Der blæste dog en god vind ude på stranden, og det viste sig da også at stedet var et mekka for kite surfere. Dette gjorde dog ikke noget, da det faktisk var meget rart med lidt vind i heden.




Dette er hvad jeg betegner som sea view. :)
Billedet er taget fra altanen fra vores bungalow.


Om aftenen da vi skulle til at i seng. for Tobias dog lige pludselig op, da der kravlede et firben rundt ved vores seng. Det forsvandt dog hurtigt igen (ned under vores seng) og Tobias tog derfor afsted over til receptionen, for at få svar på om det var muligt at flytte til et andet rum. Da Tobias kom tilbage igen, var det med en ung fyr i hælene der ikke forstod et pip engelsk, og det var derfor utroligt svært at forklare ham situationen. Efter en del forsøg og en masse tegnesprog viste han os dog videre til et andet værelse, hvor jeg havde det lidt bedre med at sove. Vores natlige problemer stoppede dog ikke her, da vi midt om natten blev vækket af vores nabo, der var en gammel gris, og hans unge thai-kone der kom hjem fra byen. De var meget højlydte og vi var sikre på, at vi nu skulle være ufrivillige vidner til udnyttelse af en ung thaipige, men efter kort tid faldt han i stedet i søvn og det var derfor kun hans snorken vi kunne høre. Der var vi heldige.

Om morgenen spurgte pigerne i receptionen os om hvorfor vi havde skiftet rum og vi måtte igen forklare, at det var på grund af et firben. En af pigerne spurgte om det var en gekko, men vi måtte fortælle dem at det ikke just var en gekko med i stedet et firben på 10 cm. Da de hørte dette syntes de vist at vi var noget sarte, men de er jo også vant til disse kryb, der er over det hele hernede. Jeg tror bare ikke at jeg kommer til at vende mig til dem.
Herefter blev vi flyttet til et billigere værelse, der faktisk var ligeså godt og vi tilbragte dagen med at bade og slikke sol. På trods af solcreme med faktor 25 lykkedes det mig alligevel at komme til at ligne en kogt krebs. Håber det lykkes mig at blive brun med tiden.




Os på stranden før solskoldningen indtræf


Vi bliver her på øen til onsdag og tager derefter videre mod Phuket.

[ tilføj kommentar ]   |  permalink  |  relateret link  |   ( 3 / 1883 )

Forrige Næste