Patong, Ping Pong og Phi Phi 
Sá-wát-dii khá (Hello)

Lige nu sidder vi i Hat Yai, der er en stor by i det sydlige Thailand. Vi er her dog kun som et sidste stop, før vi tager turen til Kuala Lumpur i morgen.
I den sidste uges tid er der sket alt muligt, men samtidig også været tidspunkter hvor der vi har foretaget os ingenting.

Efter et par dage med solbadning og ren afslapning tog vi i fredags endnu engang til Patong for at shoppe og senere mødes med Pernille. En dags shopping i Thailand er ikke bare en ren slentre tur ned ad en gade, men et virvar af tilbud og gadesælgere man hele tiden skal tage stilling til. Tobias har især en forbløffende evne til at vække alle gadesælgere til live, ved hans slette tilstedeværelse. Alle sælgere henvender sig til ham og han må gang på gang afslå. Han bliver især mødt med en G'day mate da de fleste er sikre på at han er fra Australien. Hvis de i hører man er fra Danmark i stedet, er der enkelte skræddere der kan nogle enkelte danske gloser såsom: Jakke, bukser? - Billigere end i Bilka! Skrædderen i Kamala hvor vi boede har dog en lidt anden måde at sige det på: Jakke, bukser? - Billigere end i Netto. Ja man bliver helt målløs over hvor meget de gør for at lokke kunder ind butikken. Vi fik dog købt lidt forskelligt og efter en lang dag mødtes vi med Pernille.

Efter en gang mad tog vi en tur ned af Bangla Road (gaden fyldt med barer og spisesteder) og vi blev straks mødt med et tilbud om at komme ind og se et Ping Pong show. For dem der ikke ved hvad dette er, er det et show med piger der kan forskellige "kunster" med underlivet. Vi havde hørt om Ping Pong showet og havde talt om, at det kunne da være meget morsomt at komme ind at se det. Vi sagde derfor ja tak, og blev derefter ført om til en lille klub hvor der stod nogle meget letpåklædte piger og dansede på scenen. Vi følte os alle lidt beklemte ved situationen, og tænkte over hvad det var vi havde sagt ja til. Til at starte med var vi de eneste gæster, men efterhånden kom der flere og flere til. Sjovt nok var det alle turister som os, samt Hr. Og Fru. Jensen x 3. Selve showet kostede ingenting, men i stedet kostede drikkevarerne også derefter. Pernille, der bare skulle have en Cola, måtte betale 300 bath, hvilket svarer til 50 kr, hvilket altså er ret meget for en Cola her i Thailand. Normalt koster den ikke mere end en femmer.
Da showet begyndte trådte alle pigerne ned fra scenen og op trådte to kvinder, hvoraf den ene var rent ud sagt ulækker. Nå men jeg vil ikke gå helt i detaljer med showet, men kan sige at det indebar en garnnøgle, bananer, cigaretter, bordtennis bolde, noget vi tror var barberblade og meget mere. Dem der ønsker en noget mere udførlig beskrivelse kan gå ind på Tobias? side www.tobysblog.com. Det var ikke tilladt at tage billeder indefra klubben, men vi fik da to andre tilskuere til at tage et billede af os da vi var kommet ud. Det kan nok ikke ses på billedet men vi var faktisk lidt målløse efter "forestillingen".




Os tre foran go-go bar



Herefter var vi ovre i en butik for at se på dvd'er (her i Thailand er det meste piratkopier). At butikken solgte dvd'er var ikke noget de skiltede direkte med. Man blev i stedet ført ind i baglokalet hvor der var en hemmelig dør man skulle ind ad. Inde bag døren var der så også alle de film man kunne tænke sig. Det viste sig, at det var samme sted mig og Tobias tidligere på dagen havde været inde for at se på ure. Her var det bare en anden hemmelig dør der blev åbnet. Vi købte dog ingen ure. Hvorfor det hele var så hemmeligt i denne butik ved jeg ikke, da kopiure og pirat dvd'er bliver solgt ude i det åbne overalt.

Da vi gik videre ned ad gaden fik Pernille den ide, at hun gerne ville fotograferes med en af de mange leguaner, som folk render rundt med overalt hernede. Hun turde dog ikke helt at røre ved den, og det endte med at jeg stod med en kæmpe leguan hen over hovedet og Pernille og Tobias på hver sin side af mig, og 30 sekunder senere havde Pernille hendes billede af leguanen :)
Vi sluttede aftenen på en Irisk pub, hvor der var ægte Irsk stemning og liveband. Super hyggeligt.

Søndag tog vi en tur til Phi Phi øerne. Første del af turen, der var ren sightseeing, foregik med en større båd og senere blev vi samlet op af en mindre båd hvorfra det var muligt at komme ud at snorkle.
Første stop på sightseeingturen var Maya Bay der er kendt fra filmen The Beach. Meget sjovt at se den i virkeligheden, og det er virkeligt et utroligt smukt område og en super smukt strand. Der er dog alt for mange turister og der er lang vej til den stemning, der er over området i filmen.




Som det kan ses på billedet er der ikke meget fred og ro over stranden længere. Hver dag kommer der massevis af turister til stedet for at nyde den flotte natur. Lidt svært når der er turister over det hele.



Herefter var der snorkling på programmet. Der var en hel del der gerne ville ud og se på koraller, heriblandt Tobias. Jeg blev på båden - der var jo én der skulle tage billeder :). Det var dog ikke kun habile svømmere der hoppede i vandet, men også flere kinesere der aldrig havde lært at svømme. Hvorfor de troede at de netop kunne nu, ved jeg ikke. Flere gik helt i panik da de opdagede at de stadig ikke kunne svømme og en enkelt fik sig pjasket hen til Tobias, hvorefter han greb fat i Tobias. Meget smart at forsøge at komme op til overfladen ved at gribe fat i folk. Tobias fik ham da også skubbet væk, og i stedet fik han hjælp af en af de ansatte fra båden. Det endte med, at alle kineserne fik redningsveste på, hvorefter de igen kunne begive sig ud i vandet. Der var flydt med farvestrålende fisk i vandet (selv fra båden var de tydelige) og enkelte store hornfisk (det tror vi i alt fald det var).

Efter en times tid tog vi videre mod Phi Phi Don der siges at være en af de smukkeste øer i Thailand. Vi var dog ikke de eneste der havde fået ideen med at komme til øen, for den var praktisk talt fyldt med turister.




Ja det er jo ikke en hemmelighed at der er flot på denne ø :)


Under tsunamien tog øen ret meget skade, men der var lykkedes dem at genoprette meget af den så den igen står flot. Der er dog stadig områder der er ved at blive genopbygget, så området ved siden af stranden er stort set bare en byggeplads. Det er dog ikke noget der tager opmærksomheden væk fra de fantastiske smukke omgivelser der er rundt om stranden.




En del af stranden på Phi Phi. Hvis I leder efter kan det være I kan se mig i vandet.



Det var meningen at vi skulle have spist middag med de andre der var med på turen, men selskabet som vi var med fik os til at føle os som kvæg der bare skulle spises af, og de gav ikke en den store mulighed for at opleve øen rigtig. Vi forlod derfor de andre og begav os ud for os selv for at se øen lidt bedre og tage en lille svømmetur. Det var en rigtig lækker ø, men jeg er sikker på at jeg ville få ø-kuller hvis jeg skulle være der en uge. Der er ingen veje på øen, kun stenbelagte stier og overalt er der masser af turister og ikke meget af det autentiske Thailand. Det er derfor vanskeligt at komme væk fra alt sammen hvis man har brug for at koble af, og jeg er sikker på at man let kan komme til at føle sig fastlåst på øen.

Da vi kom hjem om aftenen havde vi det begge ret dårligt, især Tobias, og det viste sig senere at han var blevet dehydreret på turen og at jeg havde fået noget at spise der helt sikkert havde været fyldt med alverdens bakterier. Det endte derfor med at vi begge lå syge i flere dage - Tobias med feber - og vi kunne derfor ikke foretage os andet end at ligge i sengen med nedrullede gardiner. Dette er ikke den mest optimale måde at tilbringe de sidste dage i Thailand på. Nå, men dagen før vi skulle rejse videre fik vi det endelige begge bedre igen men var ikke i humør til det store. Det eneste det blev til var en tur hen ad stranden. Det viste sig dog at blive en meget god tur idet det henne i den fjerneste ende stod en elefant (med fører). Dette er jo ikke noget man oplever når man er på stranden i Danmark så derfor blev der også taget en del billeder. Ellers brugte jeg dagen på at få en massage da jeg havde hørt at det skulle man prøve når man var i Thailand. Jeg troede at det var en behagelig og afslappende oplevelse, men det viste sig at der også blev taget meget hårdhændet fast og at det derfor også indebar en masse smerte. Men skønt var det.




Mig og elefant.


På tilbageturen så vi igen en fantastisk solnedgang. Det er utroligt hvordan man gang på gang kan blive fascineret af dem.

Men nu sidder vi altså i Hat Yai efter en utrolig lang bustur. Alting er meget billigere i denne by idet det ikke er en rigtig turistby og vi har derfor fået et okay hotelværelse på 12 etage med fri Internet og morgenmad for næsten ingen penge. En tur med tuk tuk koster også kun en sjettedel af hvad de koster andre steder. Byen er dog ikke rigtig noget specielt selvom den er ret stor, og det bliver rart når vi i morgen ankommer til Kuala Lumpur. Vi bliver i Kuala Lumpur i tre dage hvorefter vi tager videre til Singapore og dernæst Sidney.

Laa káwn (farvel)

Thilde


[ tilføj kommentar ]   |  permalink  |  relateret link  |   ( 3 / 1979 )

Forrige Næste