Airlie Beach - Whitsunday Island - Great Barrier Reef  
Efter endnu en meget lang bustur, på knap 13 timer, ankom vi til Airlie Beach, der ligger i det nordøstlige Australien. Byen er ikke særlig stor og der bor ikke mere end 3500 indbyggere, hvis man ser væk fra de uendelig mange turister der kommer hertil konstant. Folk kommer til byen, da den er udgangspunktet for sejlture ud til de utrolig smukke øer der ligger ud for kysten. Derudover er der heller ikke langt til Great Barrier Reef.

Det hostel vi havde cheket ind på var ikke noget at råbe hurra for, på trods af at det ikke lå i den helt billige prisklasse. Værelset i sig selv var ret stort, men overhovedet ikke vedligeholdt. Fra aircon anlægget, der hang på væggen, kom der konstant mærkelige lyde og der dryppede hele tiden vand ned ad væggen, hvor det så dannede en pæn vandpyt på gulvet ved siden af sengen. Vi havde vores eget toilet, men i stedet for en rude i vinduesrammen havde de proppet en papkasse ind for at holde dyr ude. Det med at holde dyr ude var endnu et problem. Især kakerlakkerne var svære at holde ude, fordi der under døren var et stort mellemrum som de kunne rende ud og indad som de havde lyst. Udover at rummets standard slet ikke levede op til prisen, var personalet heller ikke noget at råbe hurra for. De virkede alt i alt ret uinteresserede. Men der var jo ikke så meget at gøre ved det da vi allerede havde betalt for værelset, og det var jo også kun for et par nætter vi skulle være der.

Tobias' fødselsdag var ret tæt på nu, og vi havde jo besluttet, at vi ville lave noget sjovt på dagen, og derfor gik vi i gang med at finde et sted hvor vi kunne booke en tur. Oprindeligt var planen, at vi ville tage en tur med helikopter ud over alle øerne, men damen vi snakkede med på et af rejsebureauerne anbefalede en anden tur i stedet. Det var en tur med en vandflyver ud til en utrolig smuk strand på Whitsunday øen, Whitehaven beach, og dernæst videre til Great Barrier Reef hvor man så skulle snorkle. Turen var ret dyr, så vi valgte i stedet at booke en billigere tur der kun tog os med ud til Great Barrier Reef.
Senere på dagen skulle vi ringe og bekræfte turen og her fik vi af vide, at hvis vi havde lyst kunne vi blive opgraderet til den dyre tur da der ikke var nok på den tur. Selvfølgelig havde vi lyst til det.

Næsten morgen (Tobias' fødselsdag) tog vi ud til lufthavnen og var godt spændte på hvad dagen havde at byde på. Vi var syv personer til at starte med og vi skulle hente to mere ude på en af øerne. Det var en lille vandflyver vi skulle med og den havde plads til ni passagerer og en ekstra plads oppe ved siden af vores pilot, Mick. Vi lettede fra lufthavnen og første stop var øen Hayman Island der er en af de mest eksklusive øer i verden. Her skulle vi hente de to sidste passagerer til turen. Vi skulle selvfølgelig lande og lette på vandet hvilket var utroligt sjovt.

Herefter begyndte den rigtige del af turen og det næste stop var Whitehaven beach. Navnet siger meget om stedet for det var virkelig helt fantastisk. Efter endnu en perfekt landing på vandet stopper flyet helt inde i vandkanten på denne helt perfekte strand. Den er seks kilometer lang, og der hvor vi lander er kun forbeholdt vandflyvere og vi er derfor de eneste i miles omkreds. Vi havde i alt en time på stranden og den blev indledt med champagne og derefter ren afslapning. Allerede her var det den mest eksklusive tur jeg nogen sinde har været på. Vi nød hvert et minut på stranden og var begge enige om at det måtte være et af de smukkeste steder i verden. Mens vi var på stranden så vi både en haj og et par rokker i strandkanten, hvilket kun var med til at gøre det endnu mere eksotisk.




Whitehaven fra luften.





Udsigt fra flyet.





Her lander vi på Whitehaven Beach. Og ja, vi er de eneste der.





Vores fly.





Champagne på stranden. Hvilken god måde at starte dagen på.





Man føler virkelig man er havnet i et sandt paradis :)





Vi fløj over dette skib på vejen. To vi mødte på Fraser Island var med på skibet og de har stået og taget billeder af os mens vi var i luften. Vi var ikke helt sikre på om det var dette skib de var med og de vidste heller ikke at vi var med på flyet på dette tidspunkt. Men jo, den var god nok.


Efter en rundtur med flyet rundt i området fløj vi videre mod Great Barrier Reef – verdens største koralrev. Fra flyet kunne man virkelig se hvilket fantastisk område det er. Vandet er helt turkis og korallerne danner utrolige flotte formationer. Vi fløj da også over Hjerte revet der fra naturens side danner et helt perfekt hjerte. Dette er ellers kun noget man ser på postkort og det var derfor sjovt at se det i virkeligheden.




På vej mod revet fik Tobias lov til at sidde oppe ved siden af piloten.





Great Barrier Reef.





Hjerte revet.


Herefter landede vi midt på revet hvor flyselskabet havde en båd med undervandsobservatorium fortøjet. Vi satte os alle derned, mens Mick sejlede os hen til det sted hvorfra vi skulle snorkle. Undervejs kunne man se koraller og fisk. Da vi ankom til destinationen var alle klar til at hoppe i vandet på nær mig og en anden person. Jeg var godt træt af, at jeg var sådan en bangebuks (primært bange for at møde en haj), så da vores pilot Mick tilbød at svømme med mig derud og blive med min side hele tiden, var jeg nødt til at slå til. Jeg kom derfor i dragten der skulle beskytte os mod brandmænd, selv om han fortalte at der ikke var nogen i området. Det gav dog en form for beskyttelse rent psykisk. Efter en smule træning i at trække vejret gennem snorklen, var det derefter af sted med Mick i hånden og Tobias tæt ved. Han ville selvfølgelig tage en del billeder af at jeg endelig overvandt min skræk. Efter at have set lidt på revet, skulle Tobias lige have et par billeder mere og jeg glemte helt at koncentrere mig om hvor jeg var henne. Jeg gik derfor lidt i panik da det gik op for mig hvor tæt jeg rent faktisk var på revet. Jeg kom derfor til at sparke fra mig hvilket resulterede i at jeg ramte revet med min ene fod. Dette gjorde ret ondt da koraller kan være meget skarpe og hårde. Nu havde jeg også set nok, så Mick fulgte mig tilbage til båden igen og da jeg kom ombord kunne jeg konstatere at jeg blødte fra foden. Det var heldigt at jeg ikke var klar over dette da vi var ude i vandet, for vi har vel alle hørt historier om hvordan hajer kan lugte blod fra en lang afstand. Mick fortalte mig dog, at jeg havde set for mange film, og jeg fik da heller ikke tiltrukket nogen hajer til området.
Tobias nød virkelig vandet og efter at have set nok koraller stod den derefter på masse udspring, nogen mere elegante end andre, fra båden. Efter et par timer vendte vi næsen hjemad og kunne hele vejen nyde den fantastiske udsigt fra flyet. Det havde virkelig været den mest fantastiske tur man kunne tænke sig. Vejret var fantastisk, glad stemning og, vigtigst af alt, utrolig flot natur.




Før turen på havet. Nervøs men ved godt mod.





På vej.





Juhuu, jeg gjorde det.





Så er det næsen hjemad.





Jeg havde svømmefødder på, men korallen skar igennem.





Tobias nød dagen og fik også tid til bare at dase lidt i vandet.





Her er vi på vej tilbage fra turen. Det havde været en helt fantastisk dag.


Dagen efter havde vi booket en tur med en båd rundt til forskellige Whitsunday øer. Her fik vi også mulighed for at snorkle, men turen kunne på ingen måde hamle op med turen dagen før.




Udkigspunkt over Whitsunday øen og Whitehaven Beach.





På udkigspunktet.


Der var lidt fritid til at snokle i strandkanten. Her skulle vi have dragten på grund af risikoen for at blive ramt af en brandmand.

Den var alt i alt ret middelmådig og vi valgte derfor også at brokke os lidt over turen til hende vi havde booket den ved. Hun ville selvfølgelig give vores oplevelser videre, men ellers var der ikke så meget at gøre. Det er dog ret tydeligt at man får meget mere for pengene hvis man vælger en af de lidt dyre ture. Vores indtryk er i hvert fald at pris og kvalitet hænger ret godt sammen og vil i fremtiden have dette i tankerne når vi bestiller en tur.

I morgen tager vi videre mod Magnetic Island og derefter Cairns. Vi har kun en uge tilbage i Australien, hvilket er lidt trist, for det er virkelig et skønt land. Der er dog heller ingen tvivl hos nogen af os om, at vi kommer tilbage hertil igen.

[ 1 kommentar ] ( 45 visninger )   |  permalink  |  relateret link  |   ( 3 / 1876 )

Forrige Næste