Magnetic Island - Cairns 
Efter Airlie Beach gik turen videre mod Magnetic Island. Vi havde booket os ind på et hostel der næsten udelukkende havde fået gode anmeldelser, så det skulle jo nok blive godt. Det viste sig dog, at det rum vi havde booket faktisk bare var et træskur på otte kvadratmeter med en madras på gulvet og et køleskab i hjørnet. Jeg ved godt, at vi ofte har brokket os over vores værelser, men prisen for dette skur var den nette sum af 260 kr. pr nat. Yderligere havde disse bungalows, som de kaldte dem, ikke rigtige vinduer, men på hver side var der i stedet en lang åbning der var dækket med et net så dyrene ikke kunne komme ind. Dette viste sig dog hurtigt at være en ret uholdbar løsning. Efter en lille gåtur nede ved vandet, gik vi tilbage til vores bungalow, og der gik ikke mange sekunder, før Tobias konstaterede at der sad en gekko lige bag hovedet på mig.




Ja en gekko er jo ikke det største dyr, men ingen af os synes, at de er specielt rare at have kravlende over hovedet på os.


Vi begyndte derfor at overveje forskellige muligheder for hvordan vi kunne få den ud af vores hytte. Dette er dog nemmere sagt end gjort, og det viste sig da også at dette ikke var den eneste gekko der havde slået sig ned i hytten. Af hvad vi kunne se var der mindst tre gekkoer der kravlede rundt over hoveder på os. Yderligere sad der en vandrende pind på knap 30 centimeter lige uden for vores dør. Tobias fik derfor fat på en pige fra receptionen der bare koldt konstaterede, at ja der var gekkoer på vores værelse. Hun forklarede os at de var helt ufarlige, hvilket vi jo godt viste, og at der derfor ikke var noget at bekymre sig om. Hun forstod slet ikke at man godt kan syntes at de er ret ulækre og at man måske kan have lidt svært ved at sove med dem kravlende omkring sig. Hendes svar var at de bare var ligesom orm, helt uskadelige. Folk der kender mig vil vide, at dette ikke er den bedste sammenligning, når man skal prøve at overbevise mig om at de er søde og uskadelige. Til slut sagde hun at vi skulle bare være glade for at de var på vores værelse, for de bragte held og spiste alle insekterne. Herefter behandlede hun os som om, at vi var de mest belastende gæster på stedet, men hun forsøgte dog at ringe rundt til andre hostels på øen for at finde et sted vi i stedet kunne bo. Disse hostels var, som hun beskrev dem, for personer der ikke kan lide natur. Ja så fik vi jo lige den med på vejen. Det var dog ikke kun os der havde problemer med dyr på værelset. Vi fik senere fortalt af andre der boede det samme sted at de havde haft besøg af possums på værelset og selvfølgelig også gekkoer.

Det var dog ikke muligt at finde noget andet sted at bo på øen og vi var begge enige om, at vi ikke havde lyst til at blive. Vi tog derfor en rask beslutning og pakkede vores ting hurtigt sammen og forlod øen uden at have nogen ide om, hvorvidt det var muligt at komme med en bus inde på fastlandet, eller om vi kunne finde et sted at overnatte. På dette tidspunkt var klokken ni om aftenen og efter en hurtig sejltur var vi igen tilbage på fastlandet. Der var en dame ombord på båden der kunne høre, at vi ikke rigtig havde nogen overnatningsplaner og hun var derfor så sød at foreslå, at vi da kunne tage med hende hjem hvor vi kunne låne hendes gæsteværelse. Det var et utrolig sødt tilbud, men vi valgte dog at afslå det og i stedet vente på natbussen til Cairns. Vi havde ikke bestilt nogen pladser i bussen, hvilket plejer at være ret vigtigt, og vi krydsede derfor fingre for at der var plads. Efter tre timers venten dukkede bussen op og buschaufføren havde heldigvis to pladser til os i en ellers ret så fyldt bus.




Ventetiden var ret lang,





men vi fik den fordrevet med en masse læsning.


I og med at vi droppede Magnetic Island, har vi fået et lidt forlænget ophold i Cairns. Dette er dog helt fint for det er en ret hyggelig by. Det er den første by vi er i, hvor aboriginerne er meget synlige i gadebilledet og det er rart endelig at se en større del af den oprindelige befolkning. Derudover er der et utal af spisesteder og nede ved vandet er der bygget en stor kunstig lagune, hvor vi selvfølgelig har tilbragt en del af vores tid. Vi har valgt ikke at tage på flere ture idet vi begge er mættet med oplevelser og denne fornemmelse skulle jo gerne være væk når vi i morgen lander i New Zealand. Derudover er det regntid hernede, hvilket betyder at vejret skifter hele tiden. Et øjeblik kan solen stå højt på himlen og det næste øjeblik styrter regnen ned. Og med regn mener jeg meget regn. Selv om det er dejligt forfriskende med regnen (der er stadig 30 grader varmt) håber jeg dog at det ikke er denne form for vejr der er i New Zealand.




Regnbuen er næsten en fast del af gadebilledet.





Lagunen by night.





Det er et stort plus for byen at de har lagunen, for strand er der ikke meget af. En stor del af tiden er havet tørlagt for vand pga. tidevandet.


Nu er vi allerede to tredjedele henne i turen og vi føler begge at tiden flyver af sted. Det er lidt mærkeligt at vi allerede skal forlade Australien, for der er stadig mange steder vi gerne vil se og opleve. Dette må dog blive en anden god gang.

Håber I alle har det godt derhjemme.

[ tilføj kommentar ]   |  permalink  |  relateret link  |   ( 3 / 1854 )

Forrige Næste