Franz Josef - Kaikoura 
Lørdag var dagen hvor vi skulle ud på Franz Josef gletsjeren. Da vi vågnede om morgenen stod regnen dog ned og det viste sig, at det havde regnet voldsomt hele natten. Ingen af os syntes det var det mest optimale vejr at skulle klatre på en isklump i, men vi var jo nødt til at tage af sted. Da vi kom ned til turarrangøren viste det sig dog, at de heller ikke var sikre på om turen overhovedet ville blive til noget. Det var noget de først ville finde ud af lige før vi skulle af sted. Det kom an på om det kraftige regnvejr havde gjort det for farligt at gå på gletsjeren. Vi fik dog mulighed for selv at aflyse turen og få alle vores penge tilbage hvis vi havde lyst. Vi overvejede det lidt og vi besluttede os for at droppe turen, da vi ikke havde lyst til at tilbringe hele dagen i regnvejr, hvilket vejrudsigten for resten af dagen lovede.

Der gik dog ikke lang tid efter vores aflysning før vejret klarede helt op. Typisk. Vi brugte dog dagen på et par gåture rundt i området, men vi kunne ikke lade være med at være trætte af, at vi havde aflyst turen og nu ikke fik set gletsjeren på tæt hold. Vi tog derfor ind til byen igen for at undersøge hvilke andre muligheder vi havde - hvilket ikke var mange. Vi kunne selvfølgelig tage på en halvdagstur, men dette var ikke noget at turarrangørerne selv anbefalede, idet man ikke fik set ret meget, så denne mulighed udelukkede vi hurtigt. Det ville også blive et problem for os at tage på en af de længere ture dagen efter, idet vi der skulle videre mod vores næste stop på turen. Vi fandt dog en tur til dagen efter der begyndte tidligt om morgenen. Dette gjorde at vi efter turen på gletsjeren lige netop kunne nå at køre hen til Arthurs Pass hvor vi skulle sove.

Næste morgen troppede vi derfor igen op hos turarrangøren hvor vi fik udleveret regntøj, hue, handsker, sokker, støvler og talons der skulle hjælpe os med at holde os stående på isen. Godt klædt på gik turen med bus op mod gletsjeren og efter en kort introduktion blev vi kastet ud i vandringen over isen. Vi var den første gruppe der var af sted den morgen, og der var derfor ingen spor at gå efter. Et spor eller trin i isen holder max seks timer hvorefter de er smeltet væk. Gletsjeren i sig selv flytter sig på det langsomste sted en meter om dagen og enkelte steder helt op mod seks meter om dagen. Hver dag byder derfor på noget nyt for guiderne, og som den første gruppe er trinene, som vi skulle gå på, ret sparsomme og ikke helt lette at få placeret sine fødder på, hvis man er bare en lille smule klodset som mig. Det blev derfor en til tider ret nervepirrende tur for mig og jeg helt klart var den langsomste i gruppen. På et tidspunkt skulle vi blandt andet krydse en dyb spalte der var alt for bred til at jeg bare kunne gå over den. Resten af gruppen var kommet over og stod nu og ventede på mig. Det var ret frustrerende for mig at stå på den anden side af kløften og føle presset fra de andre om at komme over, når man selv følte at det var ret umuligt. Jeg kom dog langt om længe over med hjælp fra Tobias og turen kunne endelig fortsætte. På trods af at jeg ikke på noget tidspunkt følte mig ret sikker på benene var det alligevel en fantastisk tur og en kæmpe oplevelse. Som billederne forhåbentlig viser, var det nemlig nogle utrolig flotte syn der mødte en på turen.




Klar til turen iført udstyret. Som man kan se på Tobias er det ret sejt at skulle ud og gå på en gletsjer.





Isen var ikke alle steder helt klar på grund af at den langsomt ruller rundt og samler grus og sten op fra jorden. Franz Josef gletsjeren er en af de gletsjere der bevæger sig hurtigst.





Spalter var der nok af. Flere steder var isen helt blå.





Og selvfølgelig gik turen igennem et par stykker.





Opad gik det også til tider og jeg støttede mig godt til stokken for at holde balancen.





Tobias fik selvfølgelig taget et billede af mig, palle alene i verden, grublende over hvordan jeg skal komme over spalten foran mig. Jo der er faktisk en spalte og den er ret bred.


Med det samme efter at vi kom hjem fra turen, skulle vi dog skynde os videre mod Arthurs Pass der ligger 3-4 timers kørsel fra Franz Josef. Det var rigtig meningen, at vi skulle have været på gåture rundt i området omkring Arthurs Pass, men vi var nødt til at droppe dem, da vi begge var ret udkørte og fordi vi egentlig slet ikke havde tid til det. Vi måtte derfor nøjes med at se området fra bilen og efter at have sovet en enkelt nat i en hytte i området, måtte vi videre mod byen Kaikoura hvor planen var at vi skulle ud og se hvaler.




Noget af det man kan se rundt i new Zealand er selvfølgelig en masse bjerge, men også en masse får.





Og med får mener jeg en masse får. Her er ti gange så mange får som mennesker


Kaikoura ligger på den nordlige del af sydøen ude ved havet og den er kendt for dens hvalsafari ture. Da vi ankom fik vi booket en tur til dagen efter der havde afgang klokken 6.15 om morgenen. Der er selvfølgelig aldrig en garanti for at man får set hvaler på deres ture, men normalen er at man ser et par stykker. Oftest er det kaskelothvaler der holder til i områder, men enkelte gange kan man også se spækhuggere og pukkelhvaler. På vores tur fik dog "kun" set to kaskelothvaler hvoraf vi så den ene to gange. Derudover så vi også en kæmpe flok delfiner, en albatros og sæler.




Her er den ene af de to kaskelothvaler vi så. Sådan ligger de i havoverfladen et stykke tid inden de igen smutter ned efter føde.





Og her forsvinder den så.





Ja, delfiner så vi jo også. De var i en kæmpe flok og de fik leget en del foran båden.







I dag er vi taget videre mod nordøen hvor vores første stop er Wellington. Her bliver vi dog ikke længe, men tager i stedet videre længere nordpå til Taupo - Rotorua - Waitomo og sluttelig Auckland. Skriver igen fra Auckland før vi drager videre mod Fiji.

Hyg Jer.

[ 2 kommentarer ] ( 288 visninger )   |  permalink  |  relateret link  |   ( 3 / 402 )

Forrige Næste