Fiji 
Hej, eller bula som det hedder hernede.

Allerede da vi ankom kunne man se, at det var en stillehavsø man var kommet til. I ankomsthallen stod der tre mænd iført traditionelt tøj og fyldte rummet med guitar, ukulele og sang mens alle lige fik et "Bula" med på vejen. Det var utrolig hyggeligt og jeg tror alle blev i godt humør. Der gik dog ikke lang tid før vi også fik stiftet bekendtskab med det fænomen der hedder "fiji-time". Dette hentyder egentlig bare til at tingene sker når de sker. Der er ingen stress på og ingen tager vel skade af at vente lidt. Vores første møde med Fiji-time var da vi ventede på vores shuttlebus ind til vores hostel. Vi blev bedt om at sætte og vente på at chaufføren var klar til at køre. Der gik sin tid og da vi endelig kunne komme af sted, viste det sig at han hele tiden havde siddet ved siden af os og bare havde brug for at sidde og hygge sig lidt med de andre chauffører. Men af sted kom vi og vi var hurtigt henne på det hostel hvor vi skulle bo for en enkelt nat. Morgenen efter skulle vi videre ud på en ø der ligger 4,5 timers sejlads fra fastlandet.

Klokken syv næste morgen var vi klar til afgang og efter en kortere bustur og en ikke helt så kort sejltur, ankom vi til øen Nacula der ligger i Yasawa øgruppen. Vi havde booket os ind på et ressort der i følge bøgerne er kendt for deres lækre strand og rigtige gode svømme- og snorkelmuligheder. Der var også rigtig lækkert på øen og vores værelse var også lige som vi havde håbet på. Ressortet er ikke ret gammelt og er på nuværende tidspunkt ejet af en af de fire små landsbyer der er på øen. Det er blevet bygget for at skabe flere jobs da der førhen ikke rigtig var andre muligheder for øerboerne end fiskeri. I 1999 kontaktede man derfor en amerikansk rigmand der ejer en nærliggende ø og spurgte om han ikke ville finansiere ressortet. Han accepterede og gav dem et rentefrit lån og ressortet var færdigbygget i 2000 og i 2006 var det tilbagebetalt. Det hele lyder meget godt, men med de priser som de tager er det heller ikke mærkeligt at det lykkedes dem. Det er dog et dejligt sted og personalet er utrolig søde og venlige.




Vores værelse der næsten lå ned til vandet. Det var kun afskærmet at nogle træer der skulle give skygge.





Der var hver dag forskellige former for underholdning. Blandt andet opførte personalet traditionel dans en af aftnerne.





Ellers stod den blandt andet på krabbeløb hvor vi alle fik hver vores krabbe. Hver krabbe havde fået påmalet et nummer og dagene efter kunne man f.eks. støde på krabbe nummer 7 på stranden.


Vi har dog ikke været helt heldige med vejret og det har regnet hver dag vi var der. Solen har dog også været forbi, så vi har selvfølgelig også haft muligheder for bare at ligge og dase ved stranden, hvilket jo egentlig også er en af de eneste ting man kommer for. Søndag valgte vi dog sammen med et engelsk par at tage i kirke for at komme lidt tættere på den fijianske kultur. Efter en kortere bådtur ankom vi til landsbyen der hovedsagelig består af stråtækte hytter eller skurer. Den hytte der var i bedst stand var dog høvdingens der lå lige overfor kirken. Man kunne godt fornemme at kirken betød meget for dem da det var den mest dominerende bygning i landsbyen. Prædiken tog to timer og foregik primært på deres egen dialekt, men præsten fik da også lige klemt lidt lignelser ind på engelsk for vores skyld. Derudover var der en masse sang og et par børn der skulle døbes. Det hele var lidt langtrukkent, men helt klart det hele værd.




En af de pænere hytter i landsbyen.





Os foran kirken. Vi var begge iført tøj der dækkede for vores ben og arme da man ifølge deres traditioner ellers ikke viser respekt. Efter et par timer i kirken havde vi det godt varmt begge to.





Endnu et billede fra landsbyen med kirken i baggrunden.


Tilbage på ressortet stod den igen på solbadning, snorkling og et par enkelte ture ud i kajak. På hver side af stranden var der koralrev og selvom jeg ikke er den store svømmer var det alligevel muligt at komme derud og få det hele at se fra kajakken. Det regnede dog også en hel del, men det var heldigvis mest om aftenen og natten.




Stranden





Mig på flyder.





Når det blev lavvande blev korallerne langs siden af stranden blotlagt.





Tobias fik tiden til at gå med at snorkle.





Stranden igen.





Mig ved solnedgang.





Stranden igen igen.


Den sidste aften stod den på kava der er en traditionel drik. Den er efter sigende let narkotisk men reelt har den ingen anden virkning end at den kan få ens tunge til at blive lidt følelsesløs. Vi fik begge et par kopper, da det jo åbenbart er noget man skal prøve når man er i Fiji. Herefter stod den på fællessang resten af aftenen med Tobias, en anden gæst på ressortet og et par af de lokale bag guitarerne. Det var rigtig hyggeligt og de var meget taknemmelige over at Tobias gad at spille med dem og for dem. De spiller selv ret meget de syntes det var helt fantastisk at han havde lyst til at spille med.





Uhm hvor det smager.





Endelig har Tobias mulighed for at få spillet lidt guitar.





Farvelsang da vi tog af sted.


Da vi skulle fra ressortet og videre ind mod fastlandet igen foregik det med farvelsang og knus og de formåede igen at bringe en i en god stemning. Lige nu er er vi tilbage på fastlandet hvilket overhovedet ikke kan sammenligne sig med opholdet ude på øen. Det er en mærkelig by der vist ikke rigtig har noget at byde på. Mange andre bruger den som os kun som et nødvendigt overnatningssted inden man flyver videre mod næste destination. I morgen flyver vi videre mod L.A. hvilket vi begge ser frem til.

[ tilføj kommentar ]   |  permalink  |  relateret link  |   ( 3 / 2298 )

Forrige Næste